Totalentreprise med specialløft – eksklusive modulbygninger til Øregaard Gymnasium
En kranopgave ud over det sædvanlige
Modulbygninger løftet ca. 70 meter ind på grunden – og hen over et eksisterende 2-etagers byggeri!
FOCUS Moduler A/S har leveret en løsning i totalentreprise til Øregaard Gymnasium i Hellerup, hvor et akut behov for undervisningskapacitet blev løst med specialdesignede modulbygninger.
Projektet omfattede både eksklusive facader, moderne indeklima – og en spektakulær løfteopgave, hvor bygningerne skulle hejses ca. 70 meter ind på grunden over eksisterende byggeri!
Eksklusive modulbygninger til Øregaard Gymnasium
Da Øregaard Gymnasium i Hellerup stod med et akut behov for ekstra kapacitet, leverede FOCUS Moduler A/S en midlertidig løsning, der kombinerer funktionalitet, høj teknisk kompleksitet samt en eksklusiv facadebeklædning, der harmonerer med omkringliggende byggeri og miljø.
Løsningen består af to selvstændige modulbygninger med hver et klasselokale på 80 m2. De moderne og rummelige lokaler skal i de næste tre år danne rammen om undervisningen for to af gymnasiets klasser.
Arkitektonisk harmoni og sundt indeklima
Facaderne er udført med eksklusiv beklædning, der sikrer et harmonisk samspil med gymnasiets eksisterende bygninger såvel som nærområdet. Indvendigt er der installeret moderne ventilationssystemer, som bidrager til et sundt og komfortabelt indeklima – en vigtig faktor for både elever og lærere i undervisningsmiljøer.
Specialløft med præcision og sikkerhed
Opstillingen af modulbygningerne var i sig selv en udfordring. På grund af placeringen i et tæt bebygget område var pladsforholdene stærkt begrænsede. De to bygninger skulle løftes ca. 70 meter ind på grunden – samtidig med, at de skulle hejses over en eksisterende bygning i to etager.
Totalentreprise fra idé til færdigt byggeri
Projektet blev udført som totalentreprise af FOCUS Moduler A/S og omfattede hele processen:
- Projektering og myndighedsansøgning
- Funderingsarbejder
- Produktion af moduler
- Levering og færdig aptering
Den helhedsorienterede tilgang sikrede, at Øregaard Gymnasium fik en skræddersyet løsning i høj kvalitet – leveret til tiden og med fuld fokus på detaljen.
Skal vi også hjælpe dig med en fleksibel modulløsning?
Hos Focus Moduler A/S har vi stor erfaring med at skabe skræddersyede modulløsninger – fra midlertidige pavilloner til permanente bygninger. Uanset om det handler om skoler, kontorer, velfærdsfaciliteter eller andre behov, finder vi en løsning, der matcher både krav, budget og tidsplan.
Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om dit projekt:
Flere moduler til skoler og undervisning fra FOCUS Moduler A/S:
Brug for hjælp?
Kontakt os for uforpligtende rådgivning om institutioner i modulbyggeri.
+45 87 10 90 99
info@focusmoduler.dk




